top of page
Maja Ussing

Brombærmousse stor lagkage


Lagkagebunde uden mel:

100 g mandelmel

100 g kartoffelmel

8 æg

300 g sukker

1 tsk bagepulver

4 spsk. koldt vand


Del æggene og pisk æggehviderne stive med lidt af sukkeret. Æggeblommerne piskes med koldt vand til det skummer og derefter piskes sukkeret i, og der piskes til æggemassen er lysegult og sej. Æggehviderne foldes i. Til sidst vendes bagepulver og mel i. Bages i en smørsmurt form ved ca. 180 grader i ca. 30 min. ved varmluft. Men se til bundene ind i mellem. Bag hver bund for sig eller kagen flækkes forsigtigt, når den er afkølet. Afhængig af formens størrelse bliver der ca. 3 bunde.

Brombærmoussen:


Ca 1 kg. frosne brombær

Sukker ca. 300 g eller efter smag

1 øko-citron

1 l piskefløde

Ca. 14-16 blade husblas


Pynt: Friske bær og hakkede nødder – her er brugt hindbær, brombær og pistacienødder.

Sådan laves moussen

Brombær koges med sukker og citron gerne med revet skal af citronen. Massen afkøles og blendes og presses igennem en sigte for at få kernerne væk.

Det nemmeste er at lave halvdelen af moussen først, og når det første lag er stivnet, røres den sidste halvdel af moussen.

– Del brombærcoulis'en i 2 dele, så der er lige meget til hver ½ l. piskefløde. Læg 7-8 husblas til opblødning i koldt vand i ca. 5 min. Varm 1/4 portion coulis op og smelt opblødte husblas i den varme bær coulis tilsæt resten af coulis’en, så det hele afkøles hurtigere. Fløden piskes så den er let og luftig og lind, den må ikke være tyk, så er det svært at røre coulis i. Når coulis er kølet helt af, skal den vendes i den piskede fløde. Det er vigtigt at fløden er blevet tempereret, så den ikke kommer lige fra køleskabet, og at coulis’en er næsten stuetemperatur ellers skiller det ad. Rør forsigtigt coulis i piskefløden og det er vigtigt, at det smager af brombær. Moussen hældes over den første bund og læg herefter den næste bund forsigtig over moussen inden den er helt stivnet, for eller flader kagen fra hinanden, når der skæres stykker. – Næste lag mousse lægges på, når det første lag er let stivnet. Husk at kagen godt kan lægges sammen dagen før. Pyntes med bær og nødder.

Man kan også vælge et lag gele af brombær uden piskefløde, det giver kagen et andet udtryk. Her anvendes 5-6 husblas pr. ½ l coulis, og antal husblas afhænger af konsistensen på coulisen.

30 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


Indlæg: Blog2_Post
bottom of page